Generel information

img 9655 edited 1 570x380

Hvem er vi

Vi er tre kvinder, der tilbyder et fleksibelt og trygt pasningstilbud, der skaber mulighed for en god og sammenhængende hverdag både for Jer som familie og for os som dagplejere.

Børn bør opleve, at de bliver taget alvorligt og mødt med kærlighed og forståelse. I vores arbejde med børnene har vi derfor fokus på nærhed og opmærksomhed - sådan at børnene kan trives og udvikle sig både fysisk og psykisk.

Hverdagen på de 3 gårde

Vi arbejder med hver vores lille gruppe på tre til fire børn. Hver tirsdag besøger vi på skift hinanden på De 3 Gårde. 

Vi kender hinandens børn godt - og dækker derfor fleksibelt hinanden ind ved sygdom. Det betyder, at dit/Jeres barn altid passes i trygge rammer og af en voksen, det kender godt.

Vi håber på et samarbejde omkring ferie-/fridage, hvor I som forældre er behjælpelige.

Vi bor på landet og prioriterer en hverdag med masser af frisk luft og aktiviteter udenfor.

Børnenes motoriske udvikling styrkes, når vi bruger uderummet. Vi hopper, løber og cykler i haven og går ture rundt til dyrene og i skoven.

Alle børn har mulighed for at sove middagslur udenfor - helt til de er 3 år.

kost

Vi sætter stor pris på at skabe en hyggelig og social stemning omkring bordet, mens vi spiser med børnene.

Vi tilbyder morgenmad efter behov. Derudover spiser vi en varieret kost og mellemmåltider med frisk og tørret frugt samt hjemmebagt brød.  

Vi serverer naturligvis ernæringsrigtig kost efter sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Børn som får specialkost eller mælkeerstatning medbringer det selv.

Ud i det blå

Vi kører ofte ud i det blå i private biler med godkendte autostole.

Vi besøger f.eks.:

  • Stranden
  • Økohaven
  • Svendgården (legeplads med dyr)
  • Beder Gartnerskoles naturlegeplads
  • Biblioteket
  • Cirkus
  • Teater

Traditioner på De 3 Gårde

På De 3 Gåde holder vi fast i kendte danske traditioner, der følger årets gang. Bl.a.

  • Fastelavnsfest, hvor vi skår katten af tønden og klæder os ud.
  • Påske, hvor vi finder og triller æg.
  • Jul, hvor vi danser om juletræet og måske får besøg af julemanden

Vi inviterer også forældre og søskende til sommer- og julefest, og vi fejrer børnenes fødselsdage enten hos os eller på besøg hjemme hos Jer.

Praktisk info

I medbringer selv:

  • Barnevogn, hvis det er et ønske
  • Dyne og lagen
  • Skiftetøj
  • Overtøj og fodtøj til al slags vejr
  • Hjemmesko
  • Sutter & sovedyr/klud
  • Bleer og engangsklude

Åbningstider

Mandag til torsdag:

  • Jette Rynkeby     6.45-16.30
  • Helle Calmar      6.45-16.30
  • Jette Andersen    7.00-16.45

Alle fredage lukkes en time før

Som private dagplejere går vi gerne i dialog om fleksible løsninger.